Sejlads i de nordiske farvande
Velkommen ombord  
Vi håber at kunne byde dem velkommen ombord på S/Y Christopher Columbus III. De vil kunne se frem til en eller flere uger fulde af oplevelser i et luksuriøst miljø. Båden er specielt bygget til chartersejlads, idet den er særdeles sødygtig og let at manøvrere. Båden vil kunne sejles af 2 erfarne sejlere, men tag familie og venner med. Båden har plads til 10 - 12 personer.
En oplevelsesrig sejlads  

Med båden vil de kunne komme rundt i de danske farvande og opleve Danmark fra søsiden. Prøv for sejl at glide stille ind i Limfjorden, rundt i det Sydfynske Øhav, under vore smukke broer, forbi Møns Klint eller rund Helsingør med Kronborg om styrbord.

Eller tag en tur op langs den svenske skærgård og oplev denne smukke særprægede natur forbi Marstrands røde huse. Eller sejl til Norge med Sørlandets pragtfulde natur. De kan også sejle øst over gennem Falsterbo-kanalen til Bornholm, Christiansø eller måske Øland og Gotland.

Har De rigtig god tid, er det en meget speciel oplevelse at tage turen tilbage gennem de svenske kanaler og store søer og ud i Kattegat, inden turen går tilbage til Helsingør. Og så ligger der nye oplevelser og venter i De Baltiske Stater. Mulighederne er mangfoldige og kun fantasien sætter grænserne.